Månedens digt: Hjem er en retning
Hjem er det overordnede tema i Julie Sten-Knudsens debut fra 2011 med titlen "Hjem er en retning".
I bogen optræder der hjem i form af bopæle, både forhenværende og nuværende, men det essentielle er, at et hjem ikke er et sted, men en retning.
Det siges direkte i det her uddrag, hvor en mor har reddet det fireårige jeg, efter at hun var faldet i en dam:
”i mørket finder jeg en trappe der fører
op til terrassen midt i haven
hvor jeg snublede på fliserne
i dammen under flugten
fra dig. Et fremmedlegeme
i det sorte vand: fire år gammel
i flyverdragt, skrigende,
sprællende, dækket af andemad.
Du fiskede mig op og med din
våde bylt i favnen fløj du
ned ad havens smalle sier
under magnoliernes dunkle
kroner. Fulgt af deres lyse
roligt blinkende, fulgt af deres
stirrende blomsterøjne bar du mig
hjem og hjem
var en retning."
Forfatterweb skriver om digtsamlingen: "’At komme hjem’, ’at finde hjem’, ’at høre hjemme’ er alle vendinger, som bekræfter jegets pointe: At et hjem er noget, man kan bevæge sig hen imod, et slags pejlepunkt, ligesom øst eller syd. I og med, at hjem er en retning og ikke f.eks. et sted, ligger der den mulighed, at det ikke er muligt at nå hjem.
Hjem bliver på den måde noget abstrakt, en mental tilstand, f.eks. en erindring, en drøm eller en idé. Det medfører et hjemløst, eller rodløst, jeg. Uden et hjem, ingen fast base. Uden en fast base er det svært at finde tryghed og sikkerhed – hvilket medfører et rodløst og søgende jeg."