Månedens digt: Et kryds på hånden

Fertilitetsbehandling, højskoleliv, parforhold er centrale emner i Mads Myginds digtsamling "I min hule hånd"

Månedens digt i august er skrevet af digteren Mads Mygind og kommer fra hans seneste bog "I min hule hånd". Den handler om Mads, der er højskolelærer og underviser i at skrive. Privat er han kæreste med Marie, og de to prøver at få et barn. Mens skriveeleverne vil diskutere metaforer, queerteori og kommatering, går Mads og venter på opkald fra hospitalet, hvor han og Marie er begyndt i fertilitetsbehandling.

Digtsamlingen er skrevet i et prosaagtigt forløb, som er perfekt til dig, der måske ikke er vant til at læse poesi – det vil sige, at den faktisk ligner en roman med en fortløbende udvikling i historien. Tonen kan minde om for eksempel Tine Høegs måde at skrive på – også hos Mygind er det umuligt ikke at komme til at grine af nogle af de situationer, han skriver frem. 

Alle Herlev Gymnasiums nye 1.g'ere skal møde Mads Mygind på Herlev Bibliotek i oktober, når vi igen i år er værter for årets sprogdag, der er et samarbejde mellem bibliotek og gymnasium. Der er noget rigtig fedt at glæde sig til, for Mads er udover at være digter også en meget levende formidler af poesi. 

Men nu til digtet! Det kommer her:

"Når Marie skal huske noget dagen efter
det kan være en mappe på kontoret
eller en bog der skal afleveres på biblioteket
sætter hun et kryds med en kuglepen på hånden
men hun skriver ingen steder hvad hun skal huske.
I nat satte jeg et kryds på hendes venstre hånd mens hun sov
hele dagen har hun gået rundt og forsøgt at huske noget
som hun ikke kan komme i tanke om."

Reservér "I min hule hånd" herunder eller læs den på eReolen.

Materialer
  • Bog

I min hule hånd

Af Mads Mygind (2023)
Digtsamling om at være højskolelærer og i fertilitetsbehandling. For læsere med interesse for ny dansk litteratur, højskoler og ufrivillig barnløshed
Læs mere
  • Bog

I min hule hånd

Af Mads Mygind (2023)
  • Ebog

I min hule hånd

Af Mads Mygind (2023)
Digtsamling om at være højskolelærer og i fertilitetsbehandling. For læsere med interesse for ny dansk litteratur, højskoler og ufrivillig barnløshed
Læs mere
  • Ebog

I min hule hånd

Af Mads Mygind (2023)