Årets historiske bøger 2017
Årets historiske bøger 2017

Årets historiske bog 2017

Snart er det tid til, at 2017’s bedste historiske bog skal kåres.

Du kan stadig nå at afgive din stemme her. Afstemningen fortsætter resten af februar.

Og de nominerede er…

Siden 2003 er årets historiske bog blevet kåret og dette år skal vinderen af prisen findes mellem de følgende fem nominerede:

Den folkekære stalinist – en biografi om Carl Madsen af Chris Holmsted Larsen

”Bogen er en biografisk fortælling om kommunisten, sagføreren, systemkritikeren, forfatteren og mennesket Carl Madsen, der satte sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien i den tid, hvor den kolde krigs fronter også tegnede sig i det politiske landskab i Danmark.” Sådan kan du læse på bagsiden og ved et hurtigt kig i bogens indholdsfortegnelse støder du på flere interessante afsnit under overskrifter som ”Goddag, jeg var fuld i går”, ”Med had skal man angst fordrive” og til slut ”Hvad med alle drømmen, som vi drømte, Carl?” Chris Holmsted Larsens biografi adskiller sig fra andre biografier ved ikke at lade sympatien for hovedpersonen skinne igennem. Tværtimod er det nærmere det modsatte der gør sig gældende og mellem linjerne opleves forfatterens skepsis omkring Carl Madsen.     

Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende – kampen om historien af Rosanna Farbøl

Ret tidligt i bogen citerer historiker Rosanna Farbøl George Orwell med disse ord: ”He who controls the past controls the future. He who controls the present controls the past”. Et citat der synes at være meget vigtigt for alt det, som denne bog handler om, nemlig kampen om historien og den kolde krig. For hvordan er historien om den kolde krig blevet fortalt og ikke mindst brugt gennem tiderne og med hvilket formål? Dét er netop noget af det, som vi finder svar på i denne bog. Bogen giver et yderst interessant indblik i fortællingerne om den kolde krig, en krig, hvis afslutning ikke ligger mere end 28 år tilbage. 

De glemtes hær af Morten Møller

”Jeg sidder i øjeblikket i et hul omgivet af sandsække i forreste linje i Helveds forgård… Den 27-årige jord- og betonarbejder Bernhard Larsen skriver den 20. april 1937 fra parkområdet Casa de Campo i udkanten af Madrid. ”Helvedes forgård” er en betegnelse, Bernhard selv har fundet på, præsiserer han, men der kan næppe være værre . . . end der er her” Sådan begynder fortællingen om de knap 500 unge, danske mænd, som frivilligt kæmpede under Den Spanske Borgerkrig i årene 1936-39. De danske soldater manglede både militærtræning og våben som egnede sig til en krig, der kom til at koste flere end 600.000 mennesker livet. Som titlen antyder, har denne fortælling i gennem tiden kun fået meget lidt opmærksomhed, denne glemsel gør Morten Møller nu i den grad op med!

Ud over det, er De glemtes hær også rent visuelt et meget smukt værk og indeholder både billeder, kopier af de originale kilder og afskrifter af soldaternes personlige breve. Således giver Møller sin læser mulighed for også at stikke næsen i de historiske kilder og derved gøre historien levende og virkelig for læseren. 
Forfatteren har desuden tidligere modtaget prisen for årets historiske bog, det var med bogen Ellen og Adam – en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva. Ud over det har han også modtaget Arbejderhistorieprisen og Søren Gyldendal prisen.

Du kan høre Morten Møller fortælle mere om de unge danske mænds ophold ved fronten i Den spanske borgerkrig på Historiske Dage 2018.  

Når ræven vogter gæs. Reformationen i de danske kalkmalerier af Torben Svendrup

På Historiske dage 2018 har du også muligheden for at møde forfatteren, Torben Svendrup, i en samtale, der netop kommer til at omhandle middelalderens satiriske og obskøne kalkmalerier. Netop kalkmalerierne er en noget overset kilde til tiden i Danmark op til reformationens indtog i 1536. Kalkmalerierne kan fortælle historien om de helt almindelige mennesker, hvor andre kilder altså ofte kommer til kort. Torben Svendrup fører os ikke bare sikkert igennem middelalderens provokerende, obskøne og indimellem groteske kalkmalerier, som findes i kirker landet over, han viser samtidig, hvad disse malerier kan fortælle om datidens folkeliv. For nogle vil temaet måske ikke vække den største interesse, men det ville være en skam ikke at give bogen et forsøg – det er virkelig interessant læsning!  

Danmark og Kolonierne Bind 1-5

I dette ene tilfælde er det ikke blot en enkelt bog, der er nomineret til prisen, men hele fem, der tilsammen udgør et imponerende værk over Danmarks rolle i den moderne kolonialisme. Bøgerne er ikke bare særdeles velskrevet, men er også af høj kvalitet, når det kommer til illustrationer, tryk og materiale. Bøgerne byder på mange gode timers læsning. De supplerer hinanden fremragende, men kan også sagtens læses hver for sig, alt efter om det er Grønland, Indien, Vestafrika, Vestindien eller Danmarks forhold til disse kolonier, man ønsker at blive klogere på. Bliver der ikke tid til at læse hverken en bog eller alle bøger fra ende til anden, så er de alle overskueligt og skarpt inddelt, således at der uden problemer kan plukkes i kapitlerne, og det må man altså godt, når det er de lidt tykkere fagbøger der lander i ens skød.   

Vinderen afsløres…

Til Historiske Dage d. 10.-11. marts 2018 i Øksnehallen i København på DR K-scenen kl. 14.20. Her vil kulturminister Mette Bock sammen med Søren Gade fra Sydbank overrække prisen til vinderen af Årets historiske bog 2017. Du kan desuden vælge mellem over 100 andre events og møde 65 udstillere i løbet af de to dage i Øksnehallen. Se det fulde program for lørdag og søndag eller hent det fysiske program for begge dage på biblioteket. Du kan finde billetter til Historiske dage her.   

Det gode selskab

Vinderen af årets pris kommer i et fornemt selskab blandt de tidligere vindere. Her kan nævnes titler som Ondskabens øjne af Poul Duedahl, som blev forrige års vinder. Denne historiske biografi fortæller den utrolige historie om den unge Jens Nielsen, som var den sidste dansker, der i fredstid måtte lade livet for de forbrydelser han havde begået. En anden er Forbrydelsens ansigt, som i et vanvittigt flot format sætter ansigt på forbrydere gennem historien. Flugtrute Østersøen af Jesper Clemmensen vandt prisen i år 2012, og Clemmensen har desuden i år fået udgivet en anden, meget interessant bog under titlen Skyggemand, som omhandler tiden efter Berlinmurens opførelse og den undergrundsbevægelse af flugthjælpere, som herefter voksede frem i Vestberlin. I 2010 vandt bogen Hundemordet i Vimmelskaftet af Ulrik Langen og Peter Henningsen. Bogen byder på medrivende fortællinger om de fattiges horehus, de prostituerede, tiggerne, svindlerne og falskspillerne, som alle levede i stank, larm og trængsel i 1700-tallets København. Tilbage i 2007 var det 2-bindsværket Blekingegadebanden, der løb med sejren, heri kan du blandt andet læse om, hvordan et biluheld i sidste ende leder politiet på sporet af de syv unge mænd, som op igennem 80’erne begik alvorlig politisk kriminalitet. Du kan finde en liste over vinderne fra tidligere år her.   

Materialer
  • Bog

Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende : kampen om historien

Af Rosanna Farbøl (2017)
Skildring af, hvordan Den Kolde Krig efter Berlinmurens fald har levet videre som kamplads i den offentlige debat i Danmark. Hvordan debattører, medier, politikere og historikere bruger fortællingen om Den Kolde Krig både politisk og historisk
Læs mere
  • Bog

Koldkrigere, medløbere og røde lejesv...

Af Rosanna Farbøl (2017)
  • Bog

De glemtes hær : danske frivillige i den spanske borgerkrig

Historien om de 500 danskere der meldte sig til De Internationale Brigader under den spanske borgerkrig, samt om krigens optakt, udvikling og afrunding. Igennem enkeltberetninger, der følges bogen igennem, oplever man krigens umenneskelige gru, og ikke mindst de indre stridigheder i brigaderne
Læs mere
  • Bog

De glemtes hær : danske frivillige i ...

  • Bog

Når ræven vogter gæs : reformationen i de danske kalkmalerier

Af Torben Svendrup (2017)
Læs mere
  • Bog

Når ræven vogter gæs : reformationen ...

Af Torben Svendrup (2017)
  • Bog

Danmark : en kolonimagt

(2017)
Om Danmarks tid som kolonimagt fra 1600 til 1900-tallet med fokus på centralmagtens forhold til sine fjerne besiddelser i Indien, Vestafrika og Vestindien. Derudover om Danmarks relationer til Færøerne, Island, Norge, Slesvig og Holsten
Læs mere
  • Bog

Danmark : en kolonimagt

(2017)
  • Bog

Grønland : den arktiske koloni (Danmark og kolonierne)

(2021)
Grønlands historie fra kolonisering i 1700-tallet frem til indførelse af hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009 - og videre til 2017, hvor de formelle koloniale bånd er skåret over, men hvor den fælles fortid forsat præger relationen mellem Danmark og Grønland
Læs mere
  • Bog

Grønland : den arktiske koloni (Danma...

(2021)
  • Bog

Vestafrika : forterne på Guldkysten

(2017)
Historien om den danske slavehandel og kolonialisme i Vestafrika i 1600-, 1700- og 1800-tallet, der var helt afhængig af de skiftende alliancer med rivaliserende afrikanske stater, som kæmpede om magten i området
Læs mere
  • Bog

Vestafrika : forterne på Guldkysten

(2017)
  • Bog

Vestindien : St. Croix, St. Thomas og St. Jan

(2017)
De tre vestindiske øer blev mellem 1672 og 1733 en del af den dansk-norske stat. Her fortælles historien om befolkningens forhold på de tre øer, som udviklede sig vidt forskelligt, men havde slaveriet tilfælles
Læs mere
  • Bog

Vestindien : St. Croix, St. Thomas og...

(2017)
  • Bog

Indien : Tranquebar, Serampore og Nicobarerne

(2017)
Om den dansk-norske tilstedeværelse på handelsposter i Indien fra 1600-tallet til 1800-tallet, som den udfoldede sig i sam- og modspil med lokale indiske herskere og andre europæiske kolonimagter
Læs mere
  • Bog

Indien : Tranquebar, Serampore og Nic...

(2017)