subkult 2017
subkult 2017

Subkult 2017 – Mørke

15.01.18
2730 Demoteket afholdt den 26. oktober eventen Subkult 2017 på Herlev Bibliotek.

Vi præsenterede forskellige ting, der alle havde en vinkel på temaet Mørke.

Man kunne opleve lydkunst i særklasse af Duo Demona i blåt lys, som fremførte en stemningsfuld symfoni på bl.a. glas og theremin, ved brug af loops, ekkopedaler og små mikrofoner på glassene. 

Lige indenfor dørene bød Khora velkommen med deres Virtual Reality opstillinger, hvor man kunne leve sig ind i mørke universer.

Den 300 m2 store kælder var omdannet til uhyggelig labyrint, idet Ordo Infernalus, en hemmelig orden, førte folk via elevatoren ned i dybet. Eventyrridderne og frivillige stod kæmpemæssige set up.

Voodoodukker og store, mørke bannere udgjorde Herlev Billedskoles flotte udstilling på stedet.

De mørke bannere udgjorde en fin ramme, da rockbandet Orblin afsluttede denne hyldest til mørket med en tjekket og følsom koncert.

Unge fra Medielinien på Ballerup/Herlev Produktionsskole deltog i også i Subkult 2016. De har filmet eventen og produceret denne video.

Der var gratis adgang til eventen, hvor flere end 150 gæster deltog.

Tak for i år. Vi glæder os til næste år!

 

 

Tags