Grand Dèpart på biblioteket
I juli 2022 kommer etapeløbet Tour de France for første gang nogensinde til Danmark. Det er et helt unikt event, som vil skabe stor opmærksomhed til hele landet.
De første tre etaper af Tour de France 2022 bliver kørt i Danmark: 1. juli køres en 13 km lang prolog i Københavns gader, 2. juli køres fra Roskilde til Nyborg via Storebæltsbroen og 3. juli køres fra Vejle til Sønderborg – herefter fortsætter Touren i Frankrig.
Hvis du allerede nu gerne vil læse om et af verdens største cykelløb, er der her lidt inspiration, du kan dykke ned i.
Og på biblioteket kan du i en større Tour de France-udstilling se mange af bøgerne flankeret af en vaskeægte løb-cykel, der har været en tur op ad Alpe d'Huez. Den er udlånt af Henrik Brabrandt Hansen fra den lokale cykelklub KCK Herlev.