Erling Jepsen anbefaler 3 bøger

Erling Jepsen besøgte Herlev Bibliotek d. 3. marts, hvor han fortalte om sin seneste roman Hjertets Dannelse.Vi bad ham anbefale 3 bøger, han selv har læst og som han kunne anbefale.

Kunsten at græde i kor, Den sønderjyske farm, Frygtelig Lykkelig, Hjertets dannelse....det er nogle af de titler, vi kender af forfatteren Erling Jepsen. Men hvad har han egentlig selv liggende på natbordet? Her er de tre bøger, han anbefalede, og nederst på siden kan du reservere dem alle sammen.

Øjenvidner 1914-18: Sønderjyske soldaters beretninger

Den første bog Erling Jepsen pegede på, handler om det sted, han selv er vokset op. Det er fagbogen "Øjenvidner 1914-1918: Sønderjyske soldaters beretninger", der er skrevet af historiker Inge Andreasen og udgivet i 2014. 

Første Verdenskrigs skyttegrave ligger i dag for de flestes vedkommende langt tilbage i bevidstheden, og det kan måske være svært at forestille sig, hvad de unge soldater dengang gennemgik på slagmarkerne i Europa.

Men det er, hvad vi får et lille indblik i i denne bog, hvor man kan læse 30 øjenvidneberetninger fra de sønderjyske soldater, som drog i krig for at kæmpe for Tyskland, de dengang var en del af.

Tomas Espedal: Mod naturen

Tomas Espedal er en norsk forfatter, der ligesom Karl Ove Knausgaard bruger sig selv og sin egen historie, når han skriver. Mod naturen er en selvstændig fortsættelse af bogen Mod kunsten. Litteratursiden skriver i anmeldelsen:

"Med skarp, stilistisk sans og i en unik sammensmeltning af selvbiografi, dagbogsnoter og poesi kommer Espedal vidt omkring: fabriksarbejde, skrivevanskelighedern, en datter og et forlist ægteskab.

Man kan ikke sige andet, end at det er imponerende litteratur, der kommer fra Norge disse år. Karl Ove Knausgård har for længst skrevet sig ind i norsk litteraturhistorie, og også han omtales i fortællingen, hvor forfatteren og hans unge elskerinde læser hver sit eksemplar af Knausgård på samme tid."

Læs resten af anmeldelsen på Litteratursiden

Jon Fosse: Andvake: Fortælling

Jon Fosse er også fra Norge, og hvis man ikke havde hørt om ham før, gjorde man det måske i 2015, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien ’Andvake’, ’Olavs drømme’ og ’Kvælsvævd’. Andvake er første bind, og Litteratursiden skriver i sin anmeldelse:

"Selvom romanen handler om ægte ung kærlighed, fuldbyrdet i en både musisk og mystisk graviditet, og selvom den foregår i et simpelt norsk land- og søskab, hvor lys, klipper, vand og luft ejer hovedparten af atomerne, og selvom den foregår i en forsimplet fortid, og selvom den bærende handling er rejsen til den lyse stad Bjørgvin (Bergen), så er det ikke en lys roman. 

For det regner, det er koldt, efteråret er på vej, og de to unge mennesker har ingen steder at gå hen. Deres uskyldige kærlighed, som har skænket dem et barn før de blev viet, har gjort dem æreløse og udstødte."

Læs resten af anmeldelsen på Litteratursiden.

Tags
Materialer
  • Bog

Øjenvidner 1914-1918 : sønderjyske soldaters beretninger

(2014)
Læs mere
  • Bog

Øjenvidner 1914-1918 : sønderjyske so...

(2014)
  • Bog

Mod naturen : (notesbøgerne)

Af Tomas Espedal (2018)
Forfatteren Tomas ser tilbage på sit liv. På kærligheden, livet, døden og det at være forfatter. Og alt dette leveres med greb fra forskellige litterære genrer
Læs mere
  • Bog

Mod naturen : (notesbøgerne)

Af Tomas Espedal (2018)
  • Bog

Andvake : fortælling

Af Jon Fosse (2023)
Skæbnetung fortælling med bibelske associationer om et purungt par, der forstødt fra landsbyen desperat søger natlogi i en regnfuld og kold storby. Pigen er højgravid, og sammen mindes de tidligere gode tider for at holde modet oppe
Læs mere
  • Bog

Andvake : fortælling

Af Jon Fosse (2023)