Ind i filmhistorien
Bibliotekets tema denne sæson er lys. Og uden filmskabernes leg med lys ville der ikke være ret mange interessante film. Til tider har enkelte visionære fotografer og instruktører endda rykket på hele filmhistorien ved at bruge lyset på en ny måde.
Filmanmelder Per Juul Carlsen, kendt fra både tv og radio hos DR, tager os den 13. april klokken 19.00 med gennem en række af de bedste eksempler på markant brug af lys i spillefilm.
Vi slutter af med at se Ridley Scotts ”Blade Runner”, der satte nye standarder i sin eksperimenterende brug af lys. Filmen vises i final cut.
Det hele foregår i Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30, hent din billet ved at klikke her.
Meget mere filmhistorie
Hvis du er nysgerrig på filmhistorie, kan du selvfølgelig også blive meget klogere i bøgerne – og lære om alt lige fra de franske filmpionerer brødrene Lumiére over tysk ekspressionisme til dansk films anden guldalder i 90'erne og 00'erne.
Læs mere om hver bog, vi har fundet frem, ved at klikke på dem.
Du kan også slå et smut forbi bibliotekernes filmtjeneste Filmstriben, der har rigtig mange især danske film, du kan se helt gratis.
God fornøjelse!