""

Jens Blendstrups tekst til Herlev

Jens Blendstrup besøgte Herlev i oktober, hvor han læste op i et privat parcelhus i Eventyrkvarteret. Til anledningen havde han skrevet en tekst specielt til denne aften - og nu kan du helt eksklusivt læse den her!

s-tog til Herlev (H og C) mod frederikssund. 

Godaften Jens Blendstrup

Godaften på Ederlandsvej i Eventyrkvarteret Herlev og tak fordi jeg måtte komme

Det skal du sige til Nanna, det er hende der har belejret de stakkels villaejere i månedsvis, og truet dem til at stille deres hus til rådighed mod at de får eftergivet deres gæld for for sent afleverede bøger

Det kan vel ikke være så dyrt

Jo her i herlev kan man blive sat for hus og hjem hvis man mangler at aflevere et eksemplar af carsten jensen: Vi de druknede.  Det koster 50.000 at gå 5 dage over tiden. 

Kors i skuret. Så er det godt jeg bor i korsør. Der er der ingen afleveringsfrister. Man kommer bare forbi en gang om året. Til gengæld er der heller ikke nogen bøger fra efter 1970.  Det er Anders Bodelsen og martha kristensen hele lortet

Her i herlev har vi alt

Ja i er heldige.

Til sagen jens blendstrup. Hvad laver du her i et parcelhus i i Herlev midt om aftenen i det iskolde efterår hvor vinteren sig nærmer. 

Jeg har altid gerne ville se et hus på en vej bestående af eder og forbandelser. 

Og det tror du at du får her

Ja for fanden i satan det hedder edderlandsvej.

Men hvad laver du her rigtigt?

Jeg er parcelhus ekspert

Det kan enhver sgu komme og sige 

Ligner jeg et menneske fra 2016

Nej det ville sgu være synd at sige.  Du ligner mere en hjemløs skærsliber fra Risskov ca 1976

Det var pænt sagt. 

Vi er ærlige i Herlev 

Jeg havde håbet du ville sige jeg lignede en rock musiker

De bliver klippede jens 

Ja men det er svært for mig for så skal jeg over til hår arkitekten og han har kun en frisure at vælge mellem. 

Sådan er det ikke her i herlev her er der mange frisører. 

Det er fordi i bor i det rige nord sjælland.

Årh du kommer da også fra det rige Risskov

Det var ikke så rigt dengang. Det var et klondyke af nybyggeri og hamre der blev tabt over fingre og mødre der hele tiden lavede kiksekage

Sådan var det også her i 1970erne.  Bonden solgte sin jord. Folk købe en parcel og fik en gris med i handlen. Et byggemarked flyttede ind. Og et halvt år efter havde et hus rejst sig. 

På blåmunkevej var der sommerhuse før vi byggede hus

Men princippet var det samme

Ja vi kom fra en lejlighed inde i århus.  Min mor troede aldrig vi ville få råd til et hus. 

Men det gjorde i.

Ja med eget asbest tag. Og koteletgrund. Og et lån som blev betalt af inflationen. Jeg har deltaget i påsætning af Hessiantapet på båndoptagere og på vægge. Jeg har været med til at sætte grønne kakler op i et køkken. Jeg har lavet batik i husgerning  i folkeskolen. Jeg har plantet radiser i egen mælkekarton

Åh gud det har jeg også

Det er fordi vi allesammen er vokset op i et parcelhus

Ja i hvert fald de af os der er født efter 1950

Jeg er vokset op i et rødt hus og du er garanteret vokset op i et gult har jeg ikke ret?

Jo 

Og på et tidspunkt da du blev større, skulle dine forældre sikkert pludselig have udestue

netop fru Jensen. 

Hvor ved du fra jeg hedder fru jensen

Fordi alle der hedder fru jensen elsker mit forfatterskab.

Det er sandt jens. Jeg forguder dine mærkelige skriverier.

Er det sandt?

Nej det er kun fordi det er dig der skriver den her dialog

Ok.  Jeg troede lige. 

Ja men der tager du fejl. Vi er mange der har det som klaus rothstein med din litteratur, faktisk er jeg kun kommet for at se det gå galt.

Lede svin. Er han her også?

Nej bare rolig. Han er ikke indeni rockokopuden jens. Slap af. I aften skal vi høre dig læse højt af dine værker der alle sammen foregår i Risskov

Det skal vi fru Jensen. Jeg er jo barn af velfærdsstaten. 

Ja det er jeg også. 

Det var jo dengang ens far kunne være på pension i 37 år på statens regning

Ja og man kunne være arbejdsløs uden at blive sendt i job. 

Det var dengang mennesket blev regnet for et menneske, i stedet for en luskefis eller en snydepels

Der var heller ingen freelancere der blev lejet fra job til job i den akademiske verden sådan som der står i Politiken 

Nej alle var tjenestemænd og fastsatte 

Det var dengang man kunne ligge nøgen på stranden uden der var nogen der tog et billede af det til facebook. 

Film var dyre og hed kodak

Man vidste aldrig hvad man fik før det blev fremkaldt. 

Åh det var dejlige dage

Det var altid 32 grader om sommeren 

Ja og der var alt for mange mariehøns der sad rundt omkring på cyklerne og nede i vandet. 

men så ændrede samfundet sig

Det gjorde det

Globaliseringen kom

Og med dem de uhyggelige fremmede der alle sammen vil ændre vores kultur og vores sammenhængskraft og vores udestuer som vi har haft siden stenalderen.

Mener du det fru jensen?

Nej men det lyder godt.

Det gør det. Meget er jo ændret.  Faktisk skrev jeg netop luskefisefortællingerne for at vise mine børn der var engang vi boede ude på vejen i stedet for på vores ipad. Der var engang vi kedede os uden at kunne logge ind på en skid og derfor bare kedede os til der var en der ringede på eller vi gik ud og chikanerede en sommerfugl.

Troede de på dig?

Nej. Og så sagde de noget meget sandt. Du sidder jo også med hænderne nede i din ipad far.  De dage er long gone. Og til jul fik jeg et i-watch. 

Men du skrev alligevel bogen. 

Ja jeg skrev også gud taler ud og slagterkoner og bagerenker

Var det for at skrive dig ud af fortiden og ind i nutiden

Ja der er grænser for erindring fru Jensen.  Og man bliver træt af at stå på mål for gamle jungianske psykologer. 

Det glæder jeg mig til at høre mere om. Velkommen til eventyr parken og ederlandsvej  40

Tusind tak. fru jensen. Læn dig tilbage. Ifør dig din brune kjole, frem med brysterne,  og værsågod at tænd din pibe fru jensen.  Vi rejser nu. 

Materialer
  • Bog

Gud taler ud : roman

Af Jens Blendstrup (2004)
En selvbiografisk roman, hvor der fortælles om tilværelsen i parcelhuset i Risskov ud fra sønnens synspunkt, med faderen, Gud, i en absolut hovedrolle, på godt og ondt
Læs mere
  • Bog

Gud taler ud : roman

Af Jens Blendstrup (2004)
  • Bog

Luskefisefortællinger

Af Jens Blendstrup (2014)
Jens er barn med Neger Thomas, Klunke og Mumi i Århus i 1970'erne. Om sommeren ligger de rundt omkring bag hegnene og gemmer sig for ikke at blive sparket i dåsen
Læs mere
  • Bog

Luskefisefortællinger

Af Jens Blendstrup (2014)