""

Årets bedste fagbøger 2022

Traditionen tro udvælger vi i december årets bedste bøger – her gælder det de faglitterære. Se, hvilke jeg har valgt i år

Jeg elsker nye bøger  især dem, der handler om historie! 

2022 har budt på mange spændende udgivelser og et par enkelte overraskelser. 

Kongerækken fra ende til anden

På min liste over årets bedste fagbøger findes en del bøger om kongerækken – det er der selvfølgelig skrevet om før, men i 2022 er der kommet flere af slagsen. 

Der er både den helt klassiske historiebog "Kongelige mord i middelalderen" af Torben Svendrup, hvor vi bliver taget med helt ned i kilderne, men også de mere letlæste af slagsen:

Historiker Thomas Heebøll Holm har bidraget til serien "100 danmarkshistorier" med den 100 sider lange (eller nok nærmere korte) fortælling om "Det sidste kongemord" i Finderup lade i 1286.
Der findes også den farvestrålende "Peter Ingemann og kongerækken", som selvfølgelig lægger sig tæt op ad tv-programmerne med samme titel. Sidstnævnte synes jeg forøvrigt ville være perfekt til mandelgaven til de voksne, hvis du står og mangler sådan en. 

Lidt mere om kvinder

De seneste år har der været ret meget fokus på kvinder og deres historie, og det fortsætter heldigvis, for der findes så mange drøninteressante kvinder fra fortiden, som vi sjældent hører om. 

Jeg elskede "Damer der var for meget" af Sara Alfort, som blev udgivet i forbindelse med Golden Days i september. Jeg synes, den minder en del om Gry Jexens bestseller fra 2021 "Kvinde kend din historie – spejl dig i fortiden" (som for øvrigt i år er blevet udgivet som børnebog med titlen "25 kvinder der formede fortiden"). I Alforts bog får vi blot lov til at komme lidt mere i dybden med de i alt 13 kvinder, som portrætteres i bogen. 

En anden bog om kvinder fra året, der gik, er "Magtens kvinder: før enevælden" af Grethe Jakobsen. Bogen er flot og rigt illustreret, lige præcis som historiebøger fra Gads Forlag også plejer at være.
I bogen får vi indblik i de magtfulde kvinder, som levede før enevælden, og hvis magt ikke var afhængig af deres ægteskab. Det er en vigtig fortælling, synes jeg. 

Det er for vildt! 

Har du endnu ikke læst bøger om Eske Willerslevs vanvittige oplevelser i Sibirien eller andre fjerne egne af verden, så er det tid nu. I 2022 er "Det er et fucking eventyr!: med DNA-forskeren på sporet af mennesket" udkommet, og her tager han os for hvert kapitel i bogen med på et nyt eventyr. 

I samme stil findes også "Den yderste grænse: Vilde pionerer, opdagelsesrejsende og ekspeditioner", som bestemt også kan anbefales, hvis du vil med på et eventyr i ny og næ – for hverken denne eller Willerslevs bog skal læses fra ende til anden, du kan plukke mellem kapitlerne, præcis som du ønsker, og det er altså ret fedt at læse fagbøger på den måde! 

Årets favorit og store overraskelse

Jeg er mildest talt helt på røven over Anders Fomsgaards bog "Det er bare en virus". Jeg havde vitterligt ikke forventet en så underholdende læseoplevelse, som jeg fik med denne bog. 

Den er skrevet med så meget humor, at det kan være svært at forstå, at det kan lade sig gøre emnet taget i betragtning. Med masser af personlige anekdoter formår Fomsgaard at lære os meget mere om de mange sygdomme, som lurer derude  både de snedige, de ulækre og de virkelig syge. Jeg synes virkelig, du bør læse denne, om ikke andet så blot et kapitel eller tre. 

Der er selvfølgelig mange flere bøger på min liste over årets bedste fagbøger, du finder dem alle til sidst i denne artikel.

Ved at klikke dig videre her, finder du litteraturfomidler Nanna Damsgaard-Larsens liste over årets bedste romaner og digte

/Louise 

 

 

 

Materialer
  • Bog

Dybt vand : en skandinavisk opklaring

Dybdeborende dokumentar som skildrer ubådssagen fra 2017-2018, hvor Kim Wall bliver bestialsk myrdet, og Peter Madsen som gerningsmand straffes med livstid. Til dig som læser true crime
Læs mere
  • Bog

Dybt vand : en skandinavisk opklaring

  • Bog

Dødslægen : branden på Bornholm 1995

Dokumentarisk bog om en af dansk kriminalhistories mest dramatiske mordbrande, der fandt sted på Bornholm som led i et jalousidrama. For interesserede i virkelige kriminalsager
Læs mere
  • Bog

Dødslægen : branden på Bornholm 1995

  • Bog

En morders bekendelser : Ole Kollerøds historie

I 1840 blev Ole Kollerød halshugget på Amager Fælled, kun 38 år gammel. Henrettet for mordet på en papirkusk. Få hele Ole Kollerøds triste og ulykkelige skæbne i denne "true crime" fortælling fra den danske guldalder. For læsere af autentiske biografier af historisk karakter
Læs mere
  • Bog

En morders bekendelser : Ole Kollerød...

  • Bog

Den yderste grænse : vilde pionerer, opdagelsesrejsende og ekspeditioner

(2022)
Fascinerende og fængslende fortællinger om opdagelsesrejsende og eventyrere, der vovede livet for at rejse ud i verden, for forskningen eller fædrelandets skyld. For alle læsere af rejseberetninger
Læs mere
  • Bog

Den yderste grænse : vilde pionerer, ...

(2022)
  • Bog

Det er et fucking eventyr! : med DNA-forskeren på sporet af mennesket

Af Eske Willerslev (2022)
Om Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud som gen-forsker i oprindelige folks ophav. Gennembrud, der har rykket ved vores viden om forskellige gamle kulturers migrationer og udviklinger gennem tiderne. For naturvidenskabeligt interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Det er et fucking eventyr! : med DNA-...

Af Eske Willerslev (2022)
  • Bog

Det er bare en virus : vilde beretninger om virus og kampen mod dem : nyt om corona, diarré og abekopper

Om nogle af de mest almindelige og nogle af de farligste virus i historien koblet sammen med Anders Fomsgaards (f. 1956) egne beretninger fra livet som læge og forsker i virus ved Statens Serum Institut
Læs mere
  • Bog

Det er bare en virus : vilde beretnin...

  • Bog

Safari fra helvede : Nis Kock og sønderjyderne, der i 1. verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt

Af Tom Buk-Swienty (2022)
Den prisvindende forfatter Tom Buk-Swienty skriver om 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i tysk tjeneste, under 1. verdenskrig sendes på hemmelig mission i kolonien Tysk Østafrika. For historisk interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Safari fra helvede : Nis Kock og sønd...

Af Tom Buk-Swienty (2022)
  • Bog

Blod under halvmånen : Europas glemte krig

Af Tommy Heisz (2022)
Om Balkankrigene 1912-1913, der drejede sig om Osmannerrigets besiddelser i Østeuropa. Disse konflikter var en reel optakt og medvirkende til 1. verdenskrigs udbrud og forløb. Dette glemte kapitel belyses i denne bog. For historieinteresserede
Læs mere
  • Bog

Blod under halvmånen : Europas glemte...

Af Tommy Heisz (2022)
  • Bog

Den sidste forbrydelse : de danske gerningsmænd bag massakrerne i Østrig

Den frygtelige historie om de danske nazi-soldater, som deltog i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage i Østrig. For læsere, der er glad for fortællinger om og omkring 2. verdenskrig og bestemt også for opgaveskrivende
Læs mere
  • Bog

Den sidste forbrydelse : de danske ge...

  • Bog

Min morfars hemmeligheder : brevene fra anden verdenskrig

Tankevækkende og personlig fortælling, hvor Peter Nejsum undersøger sin tyske morfars pludselige selvmord i 1987. Det bliver en rejse tilbage til tiden i Nazityskland, og efterhånden som hans liv optrevles, stiller det morfaren i et helt nyt lys. For læsere af velskrevne slægtshistorier
Læs mere
  • Bog

Min morfars hemmeligheder : brevene f...

  • Bog

Hitlers heste : den utrolige sande historie om kunstdetektiven, der infiltrerede den nazistiske underverden

Af Arthur Brand (2022)
En hollandsk kunstekspert/kunstdetektiv kommer på sporet af et par legendariske skulpturer, som man troede forsvandt i 1945. Men ikke alle ønsker, at skulpturerne skal se dagens lys. Fagbog og true crime, fortalt med virkemidler fra skønlitteraturen. For læsere af både true crime og læsere af spændingsromaner a la Dan Brown
Læs mere
  • Bog

Hitlers heste : den utrolige sande hi...

Af Arthur Brand (2022)
  • Bog

Personlighed og magt : de mennesker som byggede og ødelagde det moderne Europa

Af Ian Kershaw (2022)
Ian Kershaw undersøger 12 af de mest betydningsfulde politiske skikkelser i Europa i det 20. århundrede. Havde deres personligheder afgørende og sammenlignelig betydning for deres virke? Bogen behandler diktatorer som Franco, Hitler og Stalin, men også demokrater som Adenauer, Thatcher og Gorbatjov. For læsere af perspektivri...
Læs mere
  • Bog

Personlighed og magt : de mennesker s...

Af Ian Kershaw (2022)
  • Bog

Afgørende øjeblikke

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller skriver om afgørende øjeblikke i verdenshistorien, hvordan de blev skabt og hvad de førte til. For voksne læsere med interesse for historiske epoker og betydningsfulde mænd, som har formet verden af i dag
Læs mere
  • Bog

Afgørende øjeblikke

  • Bog

Skurke & helte : fem udskældte danske statsledere set i bagklogskabens klare lys

Af Asser Amdisen (2022)
Underholdende og lettilgængelige skildringer af fem af Danmarkshistoriens værste skurke. Der reflekteres over deres motiver og handlinger ud fra den viden vi har i dag. Måske var de i virkeligheden ikke så slemme endda? For alle med interesse for Danmarkshistorien - også til opgavebrug
Læs mere
  • Bog

Skurke & helte : fem udskældte da...

Af Asser Amdisen (2022)
  • Bog

Peter Ingemann og kongerækken : de stærke, de grusomme, de drikfældige - og et par kloge dronninger

På baggrund af tv-programmerne "Ingemann og kongerækken" kan du her blive klogere på den danske kongerække, begyndende med Gorm den Gamle og afsluttende med Margrethe 2. For alle med historisk interesse og/eller interesse for den danske kongerække
Læs mere
  • Bog

Peter Ingemann og kongerækken : de st...

  • Bog

Kongelige mord i middelalderen

Af Torben Svendrup (2022)
At være konge i vikingetid og højmiddelalder var et yderst risikabelt job, der kunne ende med døden. På kun 300 år blev der dræbt otte konger, plus det løse. Læs her hele historien om de kongelige mord, og bliv klogere på datidens magtforhold. For den historieinteresserede læser, men bestemt også for den opgaveskrivende
Læs mere
  • Bog

Kongelige mord i middelalderen

Af Torben Svendrup (2022)
  • Ebog

Det sidste kongemord : 1286

Hvem myrdede Erik Klipping? Kongemordet fra 1286 er stadig uopklaret og fyldt med mystik. På hundrede sider gennemgås motiver, mistænkte m.m. Et forfriskende tag på "Mordet i Finderup lade" til historie-interesserede og opgaveskrivende
Læs mere
  • Ebog

Det sidste kongemord : 1286

  • Bog

Magtens kvinder : før enevælden

Omhyggelig og gennemarbejdet fagbog om en forholdsvis stor gruppe oversete og magtfulde kvinder i dansk historie: de kvindelige lensmænd. Til historieinteresserede læsere
Læs mere
  • Bog

Magtens kvinder : før enevælden

  • Bog

Damer der var for meget

Af Sara Alfort (2024)
Portræt af 13 skandinaviske divaer, som blæste på konventionerne i perioden 1884-1919. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for den allerførste bølge af kvindefrigørelse i Danmark og Skandinavien
Læs mere
  • Bog

Damer der var for meget

Af Sara Alfort (2024)
  • Bog

Fanget i nuet - af klimaangst og historieløshed

Forfatteren (f. 1996) ser i denne debatbog sin generation af opvoksende unge som fangede i det "udsigtsløse nu" mellem en fortid, de ikke rigtig kender, og en fremtid de frygter. For unge voksne og voksne, der er interesserede i samfundets udvikling
Læs mere
  • Bog

Fanget i nuet - af klimaangst og hist...

  • Bog

Med vold og magt

Velfortalt og indlevende bog om København i årene 1700-1850, hvor byen var ramt af brand og Struensee fik stor betydning. Til læsere med interesse for Københavns historie
Læs mere
  • Bog

Med vold og magt

  • Bog

IQ 75 : Erling og åndssvageforsorgen

Historien om åndssvageforsorgen i 1900-tallet og om Erling og andre, som har været anbragt. Til fagfolk, pårørende til udviklingshæmmede samt interesserede i barske livshistorier
Læs mere
  • Bog

IQ 75 : Erling og åndssvageforsorgen

  • Bog

Valdemar den Store : borgerkrigens barn

Første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Der fortælles om hans ambitioner og hvordan Danmark blev et stærkere og større kongerige. Han så sig selv som udvalgt af gud og brugte fortiden til at styrke sin position. For historieinteresserede
Læs mere
  • Bog

Valdemar den Store : borgerkrigens barn

  • Bog

Skyggezone : en biografi om Inge Lehmann, kvinden, der opdagede Jordens inderste kerne

Af Hanne Strager (2022)
Inge Lehmann er måske en af vores største og mest oversete geofysikere herhjemme. Hun var med til at grundlægge seismologien og fremlagde som den første den hypotese at Jorden havde en fast indre kerne. For interesserede i naturvidenskab
Læs mere
  • Bog

Skyggezone : en biografi om Inge Lehm...

Af Hanne Strager (2022)