Derfor skal du læse Kristian Bang Foss
Kristian Bang Foss er en fantastisk forfatter, fordi han skriver om almindelige mennesker i Danmark – og det gør han med en stor portion humor, et særligt blik for jargonen mellem mennesker og med et pift af eventyr.
Den 26. februar får vi besøg af forfatteren, der i samtale med idéhistoriker og filosof Jonas Holst undersøger venskabskulturen i litteraturen. Læs mere om den aften HER.
Eventyr og venskabsjargon
Nomineret til DR Romanprisen
De flydende grænser mellem komik og tragedie er gennemgående i Kristian Bang Foss’ forfatterskab, som skildrer tilværelsen i udkanten af det etablerede samfunds normer og handlingsmønstre.
Forfatteren er nomineret til DR Romanprisen 2020 for "Frank vender hjem", som skildrer danske klasseforskelle gennem Franks dannelsesrejse fra Hvidovre til Whiskeybæltet.
Hør Kristian Bang Foss fortælle om sociale klasser i denne film.
Hvad skal jeg læse bagefter?
Jeg vil anbefale tre forfattere, der også arbejder humoristisk og realistisk med fortællingen om helt almindelige menneskeskæbner i dagens Danmark: Lars Frost, Lone Aburas og Stine Pilgaard.
Alle tre skriver om at gå på arbejde, om forskellige arbejdspladser indefra, og hvordan man taler til hinanden både på arbejdspladsen, i andelsforeningen, i fodboldklubben og med sine venner og familie. Du kan læse mere om og reservere deres bøger herunder.