Dyk ned i danmarkshistorien: Genforeningen

I denne første halvdel af år 2020 har fejringen af 100-året for genforeningen ikke været til at overse. Men måske er du alligevel ikke helt skarp på, hvad der skete for 100 år siden? Så kan du få det her – og lidt grundigere på bare 100 sider! 

"Genforeningen" af historiker og forskningsleder på Rigsarkivet Hans Schultz Hansen er bind nummer 28 i serien "100 danmarkshistorier".

På Herlev Bibliotek sætter vi i en række artikler under overskriften "Dyk ned i danmarkshistorien" fokus på udvalgte bøger fra bogserien af Aarhus Universitetsforlag. Der udkommer én bog om måneden, indtil de 100 bøger på hver 100 sider er på gaden.

Sønderjylland hjem til Danmark

Allerede fra årets begyndelse har der været stort fokus på 100-året for genforeningen i 1920.

Først var der nemlig i februar og marts årsdagene for folkeafstemningerne, hvor sønderjyderne skulle tage stilling til, om de atter ville genforenes med Danmark – og blive en del af den danske nationalstat under den danske konge, Christian den 10..

Dn 15. juni blev Sønderjylland officielt en del af Danmark igen, og denne dag er derfor Genforeningsdagen.

Og i næste måned rammer vi årsdagen, hvor kong Christian den 10. red over grænsen til Sønderjylland på sin hvide hest. Eller rettere på en hvid hest, som var blevet lånt på en gård ved Hadsund.

Hvorfor hesten absolut skulle være hvid, kan man blandt andet finde svaret på i den lille bog "Genforeningen" på bare 100 sider.   

Frem og tilbage – hvorfor har Danmark mistet og genvundet Sønderjylland?

Efter krigen i 1864 mistede Danmark en betydelig del af Jylland. Som konsekvens af krigen blev grænsen mellem Danmark og Tyskland nu trukket ved Kongeåen syd for Kolding.

Danmarks overmod og selvtillid i 1864 kostede således Danmark 40 procent af befolkningen og ikke mindre end 33 procent af landets areal. Dermed gik Danmark fra at være en stat med indflydelse til at være en stat uden større betydning.

Først ved afslutningen af Første Verdenskrig og med Tysklands og Østrig-Ungarns nederlag blev det muligt for Danmark at genvinde noget af det tidligere tabte landareal. Nationalitetsprincippet og folkets selvbestemmelsesret blev to afgørende begreber i beslutningen om de nye grænsedragninger.

I fredsaftalen ved Første Verdenskrigs afslutning, Versaillestraktaten, blev det i paragraf 109 nemlig slået fast, at: ”Grænsen mellem Tyskland og Danmark fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker…”  

Folket bestemte

En folkeafstemning blev derfor planlagt. Afstemningen skulle foregå i to zoner. Den første zone gik tværs gennem landet fra Christiansfeld og Hviding i nord til og med Frøslev og Tønder i syd. Den anden zone strakte sig fra Flensborg i nord til Hjoldelund i syd.   

Folkeafstemningerne var forbundet med mange følelser, stridigheder og diskussioner, der er spændende at dykke ned i.
Hans Schultz Hansen giver os i "Genforeningen" en velformuleret, spændende og overkommelig indføring i en lille bid af danmarkshistorien. Og når kalenderen nu skriver 2020, er der virkelig ingen god undskyldning for ikke at læse den korte, men vigtige historie om genforeningen i 1920.

Vil du vide mere?

Har du fået smag for mere viden om genforeningen, så kan du også læse denne artikel på Faktalink – eller du kan kaste dig over en anden nyudgivelse om emnet, som dog tæller en del flere sider: