Mød Dorrit Willumsen – bibliotekets trappedigter

Temaet for efterårets sæson her på biblioteket er "mellemrum". Under dette tema har vi skabt en markant udstilling i biblioteksummet: en trappe.

I toppen af trappen kan du læse en helt særlig tekst, du ikke kan læse nogen andre steder. Den handler om netop "mellemrum" og er skrevet af forfatteren Dorrit Willumsen specielt til vores udstilling.

Her kan du møde forfatteren:

Knagen

Dorrit Willumsen debuterede med novellesamlingen "Knagen" i 1965. I novellen ”Tingene” møder en mand en kærlighedshungrende kvinde, som han modvilligt lader komme med sig hjem. Hun fylder op i lejligheden, og han er hele tiden bekymret for, hvad hun foretager sig, når han ikke holder øje med hende. Især forstyrrer det ham, at hun piller ved hans udstilling af 53 askebægre:⁣⁣⁣

”Indretningen tog ham over et år, ofte afbrudt af problemer. Men til sidst stod de der. – Tingene. – Hvert rum som en modnet frugt af stoflig harmoni. Hver eneste lille og nok så uanselig genstand på sin bestemte plads. – Og udsøgt. – Udvalgt. – 77 askebægre med den ideelle ruhed i bunden – lerfortroligheden. Hver eneste farve med den helt rigtige intensitet. Hver eneste kontrast som et hug af nøjagtighed.”

Nær og fjern⁣⁣⁣

Jeg læste min første roman af Dorrit Willumsen, da hun modtog Montanas Litteraturpris i 2015 for romanen "Nær og fjern". 

En række forskellige menneskers liv filtres ind i hinanden, men fælles er de om glæden ved smukke ting, modetøj, overdådige måltider og fester:

"Da taxaen nærmede sig huset, syntes han, at de trængte til en fest. Han elsker fester. Især de store sommerfester i haven. Grillkokkene, der drejer spid med oksekød og lam. De store skåle med salater og bugnende frugtkurve. Og høje skolepiger klædt ud som servitricer med lange hvide forklæder over skulderen. "⠀

Ny roman fra Dorrit Willumsen

Willumsen er ikke bare aktuel på vores trappe, hun har også skrevet en ny roman, der udkommer den 12. september på Gyldendal. Romanen hedder  "Løg trækker tårer", og forlaget skriver om den: 

"Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om.

Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren. Hun tager toget til København og tjekker ind på et hotel. Dagen efter lykkes det hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk..."

Læs mere om Willumsen på Forfatterweb.