Rødstrømpebevægelsen 50 år

BH’er uden på tøjet, lange parykker, overdreven makeup, fjerboaer og slagråb på skilte. 

Den 8. april 1970 marcherede en gruppe udklædte kvinder på Strøget i protest mod skønhedsindustriens kvindebillede. Og Rødstrømpebevægelsen i Danmark var født – en måned efter Kvindernes Internationale Kampdag, der går tilbage til 1910.

En bølge af protester og aktiviteter

Demonstrationen i København markerede begyndelsen på det, man kalder den anden feministiske bølge, og som varede fra cirka 1970 til 1985.

Kvinder over hele Danmark, men især i de største byer, blev inspireret til lignende aktioner og aktiviteter. Kvindehuse, krisecentre, kvindelejre og kvindefestivaller blev organiseret. Og hundredvis af kvinde- eller basisgrupper, hvor private erfaringer blev diskuteret og sat ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, opstod i selv mindre byer. 

”Det private er politisk” lød et af kampråbene for Rødstrømperne, der havde taget bevægelsens navn fra en lignende gruppe i New York i USA, ”The Redstockings”.

Hvem var rødstrømperne?

Alle kvinder, der bare sagde det mindste om kvindefrigørelse, blev kaldt rødstrømper, fortæller Jytte Nielsen, informationsspecialist ved Københavns Universitets Bibliotek under Det Kgl. Bibliotek. 
Hun står bag en helt ny vidensportal om Rødstrømpebevægelsen, der netop er blevet lanceret i anledning af 50-året.

”Rødstrømpebevægelsen var aldrig en entydig, afgrænset størrelse, men snarere en polyfoni af alle mulige aktiviteter, der blev lavet af kvinder, der var med i bevægelsen, havde været med i bevægelsen eller bare sympatiserede med den,” siger Jytte Nielsen.

Der var altså ikke tale om en organisation eller forening, man meldte sig ind i, og det kan derfor være svært at sige, hvor mange der egentlig var en del af bevægelsen. Og det var måske heller ikke alle, der kaldte sig selv en rødstrømpe, selvom de for eksempel var del af en lokal kvindegruppe.

Ret hurtigt opstod også flere grupperinger med hvert sit fokus som rettigheder på arbejdsmarkedet, kvindelitteratur, kvindemusik eller lesbisk frigørelse.

Hvad ville de opnå?

Selvom der var mange forskellige forgreninger og fokusområder inden for Rødstrømpebevægelsen, havde den en overordnet, fælles dagsorden. Rødstrømperne gjorde op med de traditionelle kønsroller og kvinders underordnede position i det patriarkalske samfund, forklarer Jytte Nielsen:

”Rødstrømpernes mål var at skabe et helt nyt samfund på et socialistisk grundlag uden diskrimination og undertrykkelse, hvor hverken kvinder, børn eller mænd blev undertrykt. Bevægelsen var derfor både antikapitalistisk og antipatriarkalsk.”

Jytte Nielsen fortæller, at der samtidig var tale om et opgør med tidligere tiders ligestillingskamp omkring især retten til at stemme ved folketingsvalg, den såkaldte første bølge af feminisme:

”Rødstrømperne arbejdede på en kvindefrigørelsesdagsorden og ikke på den traditionelle ligestillingsdagsorden, som efterspurgte ligestilling mellem kønnene inden for den eksisterende samfundsmodel,” siger Jytte Nielsen.

Der skulle altså mere til end at opnå samme rettigheder og positioner som mændene. Mændene og det såkaldt maskuline skulle ikke længere være hverken målestok eller idealet, mente rødstrømperne. Kvinderne ville have værdi i sig selv, og samfundets eksisterende normer skulle opløses.

En guldgrube af kilder

Hvis du er blevet nysgerrig på rødstrømperne – eller måske vil mindes din egen tid i bevægelsen – er den nye vidensportal under Det Kgl. Bibliotek en sand guldgrube.

Her finder du hundredvis af links til tekster, bøger, billeder, lydklip, historiske avisartikler og film af og om rødstrømperne i Danmark.
Fokus er på kilder fra de tidlige 1070’ere, hvor bevægelsen var størst, og på kilder, der er tilgængelige for så mange som muligt – online eller gennem dit lokale bibliotek. 

Portalen giver også introduktioner til den anden feministiske bølge i Danmark under overskrifter som ”Hvad skrev de?”, ”Hvad læste de?” og ”Femølejr, musik og kunst”, og den er absolut lettilgængelig og ligetil.

Den nye vidensportal er for alle med interesse i feminisme og Rødstrømpebevægelsen. Og den er særligt god, hvis du skal skrive en større opgave i for eksempel gymnasiet.

God fornøjelse! Og god kampdag.