Mandagssalons anbefalinger i november
Marits anbefalinger fokuserer på det svære liv
Peter Handke: "Ulykkelig og uden ønsker (Ved Madame Nielsen)"
I 1971 begår den østrigske nobelprisforfatter Peter Handkes mor selvmord. Hvorfor?
Sønnen (Handke) forsøger i denne lille, meget fine og letlæste bog at beskrive sin mors liv for at forstå hendes tragiske skæbne, valg og fravalg.
En lyrisk, socialrealistisk fortælling om et typisk kvindeliv under og efter nazitiden med fattigdom, vold, aborter, fødsler og afkald.
Det lyder selvfølgelig barsk, og det er det også, men Handke kan noget med sproget, så det trods en trist skæbnefortælling bliver en smuk læseoplevelse og en hyldest til en generation af mødre, der bare kæmpede på alle områder!
I denne tid har vi på Herlev Biblioteks litteraturbalkon en lille udstilling af nobelprislitteratur.
Ocean Vuong: "Vi er kortvarigt smukke her på jorden"
Hvad skete der egentlig med alle de vietnamesiske kvinder og deres halvt amerikanske børn efter vietnamkrigen? Hvordan klarede de sig?
Vuong fortæller sin familiehistorie i denne roste roman med udgangspunkt i sin mors og mormors kvindeliv i Vietnam og om sin egen amerikanske virkelighed med barske arbejdsvilkår, spirende homoseksualitet, klasseforskel og transnationalitet – det hele spundet sammen med breve fra en søn til sin mor.
Titlen fortolker lyset i mørket, men derudover lader romanen tilbage at tænke over, hvor svært og krævende det må være at være at være transnational og fremmedgjort. En god bog.
Henning Jensen: "Gennem glasvæggen"
Vi kender alle skuespilleren Henning Jensen for hans talrige roller på teater og film, og nogle ved måske, at han havde en voldsom depression tilbage i slutningen af 1970’erne. Men at han også har en medrivende forfatter i sig er nok nyt for de fleste.
I ”Gennem glasvæggen” fortæller han med en overbevisende ærlighed om sit livs sværeste måneder og om kampen for at komme tilbage til et mere normalt liv. Man får kuldegysninger, når han beretter om et tilfældigt telefonopkald fra hans lille datter, der redder hans liv.
Jensen har gemt alle sine noter og tegninger fra perioden, så bogen fremstår meget troværdig og kan formentlig give flere svar end en fagbog eller -opslag. Men uanset hvad er bogen vedkommende og læsværdig.
Nannas anbefalinger er tre bud på litterære #metoo
Kate Russell: "Min mørke Vanessa"
Den her bog kom vildt bag på mig, fordi den ikke ligner det, jeg plejer at læse. "Min mørke Vanessa" er en rigtig amerikansk bog, der bare glider derudad, som så man en spillefilm med to tidslige spor, der foregår parrallelt.
Hovedpersonen Vanessa er 14 år gammel i det ene spor og i starten af 30'erne i det andet. Som 14-årig forelsker hun sig i sin litteraturlærer mr. Strane, og han forelsker sig i hende. Men han er mere end 20 år ældre, og selvom Vanessa har det som om, hun er flatteret, forelsket og set af sin underviser, så føles noget helt helt forkert.
Som voksen holder hun stadig på mr. Stranes hemmelighed, og i takt med #metoo's første bølge i 2017 vil en anden tidligere elev ud med sin egen historie, der minder uhyggeligt meget om Vanessas.
Det er en vanvittigt detaljeret beskrivelse af den kamp, Vanessa har med sig selv, med skyld, skam, mindreværd og hele tiden den her kolossale hemmelighed, der vejer alt for meget på hendes skuldre – og som kan knække hendes første kærlighed fuldstændig.
Vladimir Nabokov: "Lolita"
"Lolita" fra 1955 spiller en stor rolle i "Min mørke Vanessa", så jeg blev nysgerrig efter at læse den efter Vanessa-bogen.
Underviseren mr. Strane giver den 14-årige Vanessa "Lolita" i gave, og hun bliver besat af historien, der ligesom hendes egen handler om et forhold mellem en ældre mand og en ung pige. Et forhold der for pigen hele tiden er svært at afkode, fordi forelskelse og overgreb, skam og begær opleves som en del af den samme historie.
Delphine de Vigan: "Underjordiske timer"
Franske Delphine de Vigan er aktuel med romanen "Underjordiske timer". Måske du har læst bestselleren "Alt må vige for natten", der handler om hendes eget og især hendes mors vilde opvækst? Her er ikke tale om en #metoo-sag af seksuel karakter, men endog fortæller den en af de klammeste arbejdspladsrelationer, jeg nogensinde har læst om.
Vi har to hovedpersoner, der umiddelbart ikke har nogen relation til hinanden, ud over at denne dag, hvor vi møder dem, bliver skæbnesvanger for dem begge.
Vores kvindelige hovedperson er langsomt men sikkert blevet frosset ude af sin chef, har mistet sine privilegier på arbejdspladsen, sin integritet og sin respekt i et systematisk, manipulerende hetz mod hende drevet af hendes psykopatiske chef, som hun ellers havde et godt samarbejde med.
Det er så nervepirrende at blive indviet i så ondskabsfuld en arbejdsrelation!