Oprustning?

Da Ukraine blev invaderet af Rusland, blev krigshandlingerne straks fordømt af EU og NATO. Et år senere har krigen medført historiske ændringer:
NATOs militære tilstedeværelse i de østligste medlemslande er øget. Samtidig har Finland og Sverige søgt optagelse i NATO, hvorved de afstår fra årtiers neutralitet.

Herhjemme bevirkede krigen, at Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF indgik et Nationalt Kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det medførte en historisk stor forhøjelse af forsvarsbudgettet og en folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Kampvogne over bededag

Krigen i Ukraine har pustet til debatten om Danmarks sikkerhedspolitik og militære engagement. Man taler om en decideret oprustning, hvor militært materiel skal købes for penge sparet ved at sløjfe Store Bededag. Men er der faktisk tale om en stor ændring i den danske forsvarspolitik? Hvis man ser på det i et større, historisk perspektiv?

Debatten om den danske forsvarpolitik kalder på refleksion over deltagelsen i 90'ernes og 00’ernes konflikter på Balkan og i krigene i Irak og Afghanistan.
I 2016 bestilte et flertal i Folketinget en uvildig udredning af det historiske forløb vedr. Danmarks engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan. Læs den uvildige udredning foretaget af Københavns Universitet her.

Bliv meget klogere

Vi har samlet en række bøger, der sætter fokus på Danmarks engagement på Balkan, i Irak og i Afghanistan samt NATOs sikkerhedspolitik og udvikling siden 90’erne. Læs mere og dan dit eget overblik: