Kan det betale sig at arbejde?
Den franske økonom Thomas Piketty er blevet verdenskendt for sine to mammutværker ”Kapitalen i det 21. århundrede”, 2013, og ”Kapital og ideologi”, 2019.
Her forsøger han på basis af et stort datagrundlag at forklare den historiske udvikling i økonomisk ulighed og de ideologier, der legitimerer den.
Han lander helt oppe i vores egen samtid og præsenterer sine idéer til en mere ligelig fordeling af værdier.
Thomas Piketty er en af stemmerne i en voksende kritik af den neoliberalistiske økonomiske tankegang, som 1980´ernes Margaret Thatcher og Ronald Reagan som de første politiske ledere bekendte sig til.
Kritikerne peger på, at en kombination af neoliberalisme og globalisering har ført til at få superrige enkeltpersoner og store virksomheder har samlet overskuddet fra den økonomiske vækst hos sig selv, uden at der er sket en omfordeling til den brede befolkning.
Hvis du vil læse mere om emnet, har vi udvalgt en række fagbøger og romaner her.
Samtale mellem forfatter Asta Olivia Nordenhof og økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen
På Kulturmødet 2020 talte forfatter Asta Olivia Nordenhof og økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen sammen om deres værker – romanen ”Penge på lommen” og fagbogen ”Konkurrencestaten”.
Du kan se samtalen gratis, men skal dog registrere dig med din mail.
Se samtalen mellem Asta Olivia Nordenhof og økonomiprofessor Ove Kaj Pedersen på Crowdcast
Oprindeligt skrevet af Vita Andersen, Aalborg Bibliotekerne.